28.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/29

(1)

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser angår ikke alene forvaltningen af budgetmidler, men omfatter også alle foranstaltninger, der skader eller truer med at skade Unionens aktiver samt medlemsstaternes aktiver, i det omfang disse foranstaltninger er relevante for Unionens politikker.

(2)

Konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union til beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser af 26. juli 1995 (3) , herunder de tilhørende protokoller af 27. september 1996 (4), 29. november 1996 (5) og 19. juni 1997 (6), (»konventionen«) fastsætter minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner herfor i forbindelse med svig, der skader Unionens finansielle interesser. Konventionen blev udarbejdet af medlemsstaterne, og det konstateredes i konventionen, at svig, der skadede Unionens indtægter og udgifter, i mange tilfælde ikke var begrænset til et enkelt land og ofte blev begået af kriminelle organisationer. På dette grundlag blev det allerede i konventionen erkendt, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser krævede, at svigagtig adfærd, der skadede disse interesser, blev forfulgt strafferetligt. Sideløbende blev Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (7) vedtaget. Denne forordning fastsætter generelle regler for ensartet kontrol og for administrative foranstaltninger og straffe i forbindelse med uregelmæssigheder vedrørende EU-retten, mens der samtidig henvises til regler for de enkelte sektorer inden for det pågældende område, svig som defineret i konventionen og anvendelsen af medlemsstaternes strafferet og straffesager.

(3)

Unionens politik inden for beskyttelse af Unionens finansielle interesser er allerede omfattet af harmoniseringsforanstaltninger såsom forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95. For at sikre gennemførelsen af Unionens politik på dette område er det vigtigt fortsat at tilnærme medlemsstaternes strafferet ved at komplettere den forvaltnings- og civilretlige beskyttelse af Unionens finansielle interesser mod de mest alvorlige former for svigagtig adfærd på det pågældende område og samtidig undgå uoverensstemmelser både inden for og mellem de pågældende retsområder.

(4)

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser fordrer en fælles definition af svig, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, som bør omfatte svigagtig adfærd med hensyn til indtægter, udgifter og aktiver til skade for Den Europæiske Unions almindelige budget (»Unionens budget«), herunder finansielle transaktioner såsom låntagnings- og långivningsaktiviteter. Begrebet »alvorlige lovovertrædelser mod det fælles merværdiafgiftssystem« (»moms«) som fastsat ved Rådets direktiv 2006/112/EF (8) (»det fælles merværdiafgiftssystem«) henviser til de mest alvorlige former for momssvig, navnlig karruselsvig, momssvig i forbindelse med forsvundne forhandlere og momssvig begået inden for rammerne af en kriminel organisation, som skaber alvorlige trusler mod det fælles merværdiafgiftssystem og dermed mod Unionens budget. Lovovertrædelser mod det fælles merværdiafgiftssystem bør betragtes som værende alvorlige, når de har tilknytning til to eller flere medlemsstaters område, er et resultat af svigagtige ordninger, ved hjælp af hvilke disse lovovertrædelser begås på en struktureret måde med det formål at udnytte det fælles merværdiafgiftssystem uretmæssigt, og hvor den samlede skade, der er forvoldt som følge af lovovertrædelserne, udgør mindst 10 000 000 EUR. Begrebet »de samlede skader« henviser til den anslåede skade, der som følge af hele den svigagtige ordning er forvoldt mod både de berørte medlemsstaters finansielle interesser og mod Unionen, idet renter eller straffe ikke medregnes. Nærværende direktiv har til formål at bidrage til bestræbelserne på at bekæmpe disse former for kriminalitet.

(5)

Når Kommissionen gennemfører Unionens budget inden for rammerne af delt eller indirekte forvaltning, kan den delegere opgaver vedrørende budgetgennemførelsen til medlemsstaterne eller overlade opgaverne til organer, kontorer eller agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, eller til andre enheder eller personer. I tilfælde af sådan delt eller indirekte forvaltning bør Unionens finansielle interesser nyde samme beskyttelsesniveau, som de nyder, når de forvaltes direkte af Kommissionen.

(6)

I dette direktiv forstås ved udgifter vedrørende offentlige indkøb alle udgifter i forbindelse med offentlige kontrakter som fastlagt i artikel 101, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (9).

(7)

Unionens regler om hvidvaskning af penge finder fuld anvendelse på hvidvask, som omfatter ejendom hidrørende fra de strafbare handlinger, der er omhandlet i dette direktiv. Der bør henvises til de pågældende regler for at sikre, at den sanktionsordning, der indføres med dette direktiv, finder anvendelse på alle alvorlige tilfælde af strafbare handlinger rettet mod Unionens finansielle interesser.

(8)

Korruption udgør en særlig alvorlig trussel mod Unionens finansielle interesser og kan i mange tilfælde også være forbundet med svigagtig adfærd. Eftersom enhver offentligt ansat har pligt til at udøve dømmekraft og skøn upartisk, bør det at give bestikkelse med det formål at påvirke en offentligt ansats dømmekraft eller skøn og det at tage imod sådan bestikkelse være omfattet af definitionen af korruption, uanset hvilke love eller forskrifter der finder anvendelse i den konkrete embedsmands land eller for den pågældende internationale organisation.

(9)

Unionens finansielle interesser kan lide skade ved visse former for adfærd fra en offentligt ansat, der har til opgave at forvalte midler eller aktiver, hvad enten vedkommende er ansvarlig herfor eller har en overordnet funktion, når en sådan form for adfærd tager sigte på at misbruge midler eller aktiver i strid med det tilsigtede formål, og Unionens finansielle interesser derved lider skade. Der er derfor behov for at indføre en præcis definition af strafbare handlinger, der omfatter en sådan adfærd.

(10)

Med hensyn til strafbare handlinger i form af passiv korruption og misbrug af midler er der behov for at indføje en definition på offentligt ansatte, som omfatter alle relevante embedsmænd, uanset om de har en officiel offentlig funktion i Unionen, i medlemsstaterne eller i tredjelande. Privatpersoner er i stigende grad involveret i forvaltningen af EU-midler. For i tilstrækkeligt omfang at beskytte EU-midlerne mod korruption og misbrug bør definitionen af »offentligt ansat« derfor omfatte personer, der ikke har en officiel offentlig funktion, men som ikke desto mindre på tilsvarende vis er betroet og udøver en offentlig funktion vedrørende EU-midler, såsom kontrahenter, der er involveret i forvaltningen af sådanne midler.

(11)

For så vidt angår de strafbare handlinger, der er omfattet af dette direktiv, skal begrebet »forsæt« anvendes på alle de elementer, der udgør disse strafbare handlinger. Hvorvidt en handling eller undladelse er forsætlig, kan udledes af objektive faktiske forhold. Strafbare handlinger, som ikke kræver forsæt, er ikke omfattet af dette direktiv.

(12)

Dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner i form af fængselsstraffe for strafbare handlinger, som ikke er af grov karakter, i tilfælde hvor der efter national ret gælder en formodning om forsæt.

(13)

Nogle strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser er i praksis ofte nært forbundet med de strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og lovgivningsmæssige EU-retsakter, der er vedtaget på grundlag af den nævnte bestemmelse. Dette direktiv bør derfor formuleres på en måde, der sikrer sammenhæng mellem sådanne lovgivningsmæssige retsakter og dette direktiv.

(14)

I det omfang en adfærd, der kan tilskrives juridiske personer, kan skade eller true Unionens finansielle interesser, bør juridiske personer kunne holdes ansvarlige for de strafbare handlinger defineret i dette direktiv, der begås på deres vegne.

(15)

For at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser i hele Unionen gennem foranstaltninger, der virker afskrækkende, bør medlemsstaterne fastsætte regler om visse sanktionstyper og -niveauer for de i dette direktiv definerede strafbare handlinger. Sanktionsniveauet bør ikke være mere vidtgående, end hvad der står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen.

(16)

Eftersom dette direktiv fastsætter minimumsregler, står det medlemsstaterne frit for at vedtage eller opretholde strengere regler for strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

(17)

Dette direktiv berører ikke korrekt og effektiv anvendelse af disciplinære foranstaltninger eller sanktioner, som ikke er af strafferetlig karakter. Der kan ved domfældelsen af en person for en af de strafbare handlinger, der er defineret i dette direktiv, tages hensyn til andre former for sanktioner, som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner, og som er pålagt den pågældende person for den samme adfærd. For andre sanktioner bør princippet om retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme strafbare handling (ne bis in idem-princippet) respekteres fuldt ud. Dette direktiv indebærer ikke nogen kriminalisering af handlinger, som ikke også er underlagt disciplinære sanktioner eller andre foranstaltninger i forbindelse med tilsidesættelse af tjenstlige forpligtelser, i tilfælde hvor sådanne disciplinære sanktioner eller sådanne andre foranstaltninger kan bringes i anvendelse over for den pågældende.

(18)

For så vidt angår fysiske personer bør sanktionerne i visse tilfælde fastsættes til en maksimumstraf på mindst fire års fængsel. Sådanne tilfælde bør i det mindste omfatte dem, som indebærer betydelige skader eller opnåede fordele, og der bør gælde en formodning for, at skaderne eller fordelene er betydelige, når de beløber sig til mere end 100 000 EUR. Hvor der i en medlemsstats ret ikke udtrykkeligt er fastsat en tærskelværdi for betydelig skade eller fordel som grundlag for en maksimumstraf, bør medlemsstaten sikre, at dens domstole tager højde for omfanget af skaden eller fordelen ved fastsættelsen af sanktioner for svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser. Dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at fastlægge andre elementer, der indikerer en strafbar handlings alvorlige karakter, for eksempel hvis skaden eller fordelen er potentiel, men af en meget betydelig karakter. For lovovertrædelser mod det fælles merværdiafgiftssystem bør tærsklen for, hvornår en skade eller fordel bør formodes at være betydelig i henhold til dette direktiv, dog være 10 000 000 EUR. Det er nødvendigt at indføre mindsteniveauer for maksimale fængselsstraffe for at sikre, at Unionens finansielle interesser har et ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen. Disse sanktioner tager sigte på at virke stærkt afskrækkende på potentielle lovovertrædere i hele Unionen.

(19)

Medlemsstaterne bør sikre, at det forhold, at en strafbar handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (10), betragtes som en skærpende omstændighed i overensstemmelse med de relevante regler i deres retssystemer. De bør sikre, at dommerne kan tage hensyn til den skærpende omstændighed, når de dømmer lovovertrædere, idet dommerne dog ikke er forpligtede til at tage hensyn til de skærpende omstændigheder i deres dom. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at fastsætte den skærpende omstændighed, når de strafbare handlinger som defineret i rammeafgørelse 2008/841/RIA efter national ret betragtes som en særskilt strafbar handling, og dette kan føre til en strengere sanktion.

(20)

Navnlig i betragtning af den mobile karakter, der kendetegner gerningsmændene og udbyttet fra de ulovlige aktiviteter, der er rettet mod Unionens finansielle interesser, samt de komplicerede grænseoverskridende efterforskninger, som dette medfører, bør hver medlemsstat fastlægge sin jurisdiktion for at kunne imødegå sådanne aktiviteter. Hver medlemsstat bør derved sikre, at dens jurisdiktion også omfatter strafbare handlinger begået ved brug af informations- og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra dens område.

(21)

I betragtning af muligheden for flere forskellige jurisdiktioner for grænseoverskridende strafbare handlinger, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde, bør medlemsstaterne sikre, at ne bis in idem-princippet respekteres fuldt ud ved anvendelsen af de nationale regler, der gennemfører dette direktiv.

(22)

Medlemsstaterne bør vedtage de regler om forældelsesfrister, der er nødvendige for at kunne imødegå ulovlige aktiviteter til skade for Unionens finansielle interesser. I tilfælde af strafbare handlinger, der kan straffes med en maksimumstraf på mindst fire års fængsel, bør forældelsesfristen være mindst fem år fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået. Dette bør ikke berøre de medlemsstater, der ikke fastsætter forældelsesfrister for efterforskning, retsforfølgning og håndhævelse.

(23)

Med forbehold af reglerne om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager samt andre regler i henhold til EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (11), er der behov for på passende vis at sørge for samarbejde for at sikre effektive tiltag mod de i dette direktiv definerede strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, herunder udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt den tekniske og praktiske bistand fra Kommissionen, som de kompetente nationale myndigheder måtte have behov for til at lette koordineringen af deres efterforskninger. Sådan bistand bør ikke føre til, at Kommissionen deltager i de nationale myndigheders efterforskning af og retsforfølgning i konkrete straffesager. Revisionsretten og de revisorer, der er ansvarlige for revision af budgetterne for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, bør underrette Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og andre kompetente myndigheder om ethvert forhold, som kan betragtes som en strafbar handling i henhold til dette direktiv, og medlemsstaterne bør sikre, at de nationale revisionsorganer omfattet af artikel 59 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 gør det samme i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

(24)

Kommissionen bør aflægge rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at efterkomme dette direktiv. Rapporten kan om nødvendigt ledsages af forslag, der tager den eventuelle udvikling i betragtning, navnlig hvad angår finansieringen af Unionens budget.

(25)

Konventionen bør erstattes af dette direktiv for de medlemsstater, der er bundet af det.

(26)

Med henblik på anvendelsen af artikel 3, nr. 4, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (12) bør henvisningen til grov svig, som skader Unionens finansielle interesser, som defineret i konventionens artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, fortolkes som svig, som skader Unionens finansielle interesser som defineret i nærværende direktivs artikel 3 og artikel 7, stk. 3, eller, for så vidt angår lovovertrædelser mod det fælles merværdiafgiftssystem, som defineret i nærværende direktivs artikel 2, stk. 2.

(27)

Medlemsstaternes korrekte gennemførelse af dette direktiv indebærer, at personoplysninger behandles af de kompetente nationale myndigheder, og at sådanne oplysninger udveksles dels mellem medlemsstaterne, dels mellem de kompetente unionsorganer. Behandling af personoplysninger på nationalt plan mellem kompetente nationale myndigheder bør reguleres af gældende EU-ret. Udveksling af personoplysninger mellem medlemsstater bør ske i overensstemmelse Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (13). I det omfang Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer behandler personoplysninger, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14) eller, hvor det er relevant, andre EU-retsakter, som regulerer disse organers, kontorers eller agenturers behandling af personoplysninger, samt de gældende regler om tavshedspligt i forbindelse med judicielle undersøgelser, finde anvendelse.

(28)

Den tilsigtede afskrækkende virkning af strafferetlige sanktioner kræver særlig forsigtighed med hensyn til de grundlæggende rettigheder. Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og navnlig retten til frihed og sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, erhvervsfriheden og retten til at arbejde, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodningen og retten til et forsvar, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem strafbar handling og straf samt ne bis in idem-princippet. Dette direktiv tilstræber at sikre fuld overholdelse af disse rettigheder og principper og skal gennemføres i overensstemmelse hermed.

(29)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre omgående inddrivelse af beløb og overførelse af dem til Unionens budget, uden at dette berører de relevante sektorspecifikke EU-regler om finansielle korrektioner og inddrivelse af uretmæssigt anvendte beløb.

(30)

Administrative foranstaltninger og straffe spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette direktiv fritager ikke medlemsstaterne fra forpligtelsen til at anvende og gennemføre administrative EU-foranstaltninger og sanktioner som omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

(31)

Dette direktiv bør forpligte medlemsstaterne til i deres nationale ret at fastsætte strafferetlige sanktioner for de former for svig og svigagtige strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som dette direktiv finder anvendelse på. Dette direktiv bør ikke skabe forpligtelser med hensyn til anvendelsen af sådanne sanktioner eller andre tilgængelige retshåndhævelsesordninger i konkrete sager. Medlemsstaterne kan i princippet fortsat anvende administrative foranstaltninger og sanktioner sideløbende inden for det område, som dette direktiv dækker. Ved anvendelsen af de nationale regler, der gennemfører dette direktiv, bør medlemsstaterne dog sikre, at pålæggelse af strafferetlige sanktioner for strafbare handlinger i overensstemmelse med dette direktiv og af administrative foranstaltninger og sanktioner ikke medfører en overtrædelse af chartret.

(32)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes kompetencer til at strukturere og organisere deres skattemyndigheder, som de finder hensigtsmæssigt, med henblik på at sikre korrekt fastsættelse, beregning og opkrævning af merværdiafgift samt effektiv anvendelse af momsreglerne.

(33)

Dette direktiv finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne om ophævelse af immuniteterne i TEUF, protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet til TEUF og til traktaten om Den Europæiske Union, og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt tilsvarende bestemmelser i national ret. Ved gennemførelsen af dette direktiv i national ret og ved anvendelsen af den nationale ret, der gennemfører dette direktiv, tages fuldt hensyn til disse privilegier og immuniteter, herunder respekt for medlemmernes frie mandat.

(34)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes generelle strafferetlige regler og principper om idømmelse og fuldbyrdelse af domme under hensyn til de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag.

(35)

Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningen af den krævede indsats bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(37)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(38)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(39)

Den Europæiske Revisionsret er blevet hørt og har afgivet en udtalelse (15) —

i)

Unionens budget

ii)

budgetterne for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne eller budgetter, som direkte eller indirekte forvaltes eller overvåges af dem

a)

for så vidt angår udgifter, der ikke vedrører offentlige indkøb, enhver handling eller undladelse vedrørende:

b)

for så vidt angår udgifter vedrørende offentlige indkøb, i det mindste når de begås med henblik på at sikre gerningsmanden eller en anden en ulovlig gevinst ved at skade Unionens finansielle interesser, enhver handling eller undladelse vedrørende:

c)

for så vidt angår andre indtægter end egne indtægter hidrørende fra moms, jf. litra d), enhver handling eller undladelse vedrørende:

d)

for så vidt angår egne indtægter hidrørende fra moms enhver handling eller undladelse, der begås som led i grænseoverskridende svigagtige ordninger, vedrørende:

a)

I dette direktiv forstås ved »passiv korruption«, at en offentligt ansat direkte eller gennem en mellemmand fordrer eller modtager en fordel af en hvilken som helst art for sig selv eller en tredjepart eller accepterer et løfte om en sådan fordel mod at handle eller undlade at handle i overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader eller må forventes at skade Unionens finansielle interesser.

b)

I dette direktiv forstås ved »aktiv korruption«, at en person direkte eller gennem en mellemmand lover, tilbyder eller yder en offentligt ansat en hvilken som helst fordel for den ansatte selv eller en tredjemand, mod at den pågældende handler eller undlader at handle i overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader eller må forventes at skade Unionens finansielle interesser.

a)

en EU-tjenestemand eller en national embedsmand, herunder enhver national embedsmand fra en anden medlemsstat og enhver national embedsmand fra et tredjeland.

I tilfælde af retsforfølgning indledt af en medlemsstat, der involverer en national embedsmand i en anden medlemsstat eller en national embedsmand fra et tredjeland, er førstnævnte medlemsstat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af »national embedsmand«, i det omfang definitionen er forenelig med dens nationale ret.

Udtrykket »national embedsmand« omfatter enhver person, der bestrider et udøvende, administrativt eller judicielt hverv på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Enhver person, der bestrider et lovgivende hverv på nationalt, regionalt eller lokalt plan, sidestilles med en national embedsmand

b)

enhver anden person, der er betroet og udøver en offentlig funktion, der omfatter forvaltning af eller afgørelser om Unionens finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.

a)

en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

b)

en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller

c)

en beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

a)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b)

midlertidig eller varig udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer

c)

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed

d)

anbringelse under retsligt tilsyn

e)

likvidation efter retskendelse

f)

midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.

a)

den strafbare handling helt eller delvis er begået på dens territorium, eller

b)

gerningsmanden er statsborger i medlemsstaten.

a)

gerningsmanden har sædvanligt opholdssted på medlemsstatens område

b)

den strafbare handling er begået til fordel for en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, eller

c)

gerningsmanden er en af medlemsstatens embedsmænd, der handler som led i sine tjenestepligter.

a)

en straf på mere end et års fængsel eller alternativt

b)

en fængselsstraf i tilfælde af en strafbar handling, der kan straffes med en maksimumstraf på mindst fire års fængsel,

1)

på EU-plan beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt i forbindelse med en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), og artikel 4 og 5

2)

på nationalt plan ikkebetalt moms i forbindelse med en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), og artikel 4 og 5.

a)

antal indledte straffesager, afviste sager, sager, der er afsluttet med frifindelse, sager, der er afsluttet med domfældelse, og verserende sager

b)

de beløb, der er blevet inddrevet efter straffesagerne, og den anslåede skade.

a)

tærsklen i artikel 2, stk. 2, er hensigtsmæssig

b)

bestemmelserne vedrørende forældelsesfrister omhandlet i artikel 12 er tilstrækkeligt effektive

c)

dette direktiv effektivt imødegår tilfælde af svig i forbindelse med offentlige udbud.